Microsoft Teams

Microsoft Teams
Microsoft Teams

Microsoft har netop lanceret ’Microsoft Teams’ – et nyt chat-baseret samarbejdsrum i Office 365

Microsoft Teams er en helt ny oplevelse, der samler mennesker, samtaler og indhold — sammen med de værktøjer teamet har brug for – så de nemt kan samarbejde og opnå mere. Det er naturligt integreret med de velkendte Office-programmer og er bygget fra bunden med udgangspunkt i Office 365. Fra i dag, er Microsoft Teams tilgængelig i preview i 181 lande og i 18 sprog (inkl. Danmark og dansk) til erhvervskunder med Office 365 Business eller Enterprise planer.

Microsofts mission er, at hjælpe mennesker og organisationer med at opnå mere i en Cloud-baseret mobil verden. Microsoft Teams er blevet udviklet, fordi man har set en både enorm mulighed og enorm forandring i måden på, hvordan folk og teams arbejder. Teams er nu mere agile og de organisatoriske strukturer (skal være) mere flade, for at holde kommunikation og information flydende. Med Teams stræber Microsoft efter, at skabe et mere åbent, digitalt miljø, der gør arbejde synligt, integreret og tilgængeligt — på tværs af teams – så alle kan være med i informationsflowet.

 

 

Microsoft Teams leverer på fire centrale områder i forhold til at oprette et digitalt arbejdsområde for effektive teams:

1. Chat (Instant Messaging) for teams
Først og fremmest giver Microsoft Teams en moderne samtale/chat oplevelse for teams. Team samtaler (chats) er som standard synlige for alle, men der er selvfølgelig mulighed for private drøftelser. Skype er dybt integreret, så teams kan deltage i voice- og videokonferencer. Og alle kan tilføje emojis, ’klistermærker’, GIFs og brugerdefinerede memes.

2. Et samlingssted for teamwork
For det andet samler Microsoft Teams bredden og dybden af Office 365, og tilbyder et ægte samlingssted for teamwork. Word, Excel, PowerPoint, SharePoint, OneNote, Planner, Power BI og Delve er alle bygget ind i Microsoft Teams, så folk har alle de oplysninger og værktøjer, de skal bruge til rådighed. Teams understøttes af Microsoft Graph, således at arbejdsområdet suppleres med relevante oplysninger, søgninger og delingsmuligheder. Microsoft Teams er også bygget på Office 365 Groups – som gør det nemt for folk at bevæge sig naturligt fra et samarbejdsværktøj til et andet (OneNote, dokumentbibliotek, team indbakke mv.) og derved bevare følelsen af sammenhæng og nem deling.

3. Kan tilpasses til hver enkelt team
For det tredje – da teams er unikke, kan folk tilpasse deres arbejdsområde og der er rige udvidelsesmuligheder og åbne API’er. For eksempel giver ’faner’ hurtig adgang til ofte anvendte dokumenter og Cloud-tjenester. Microsoft Teams deler samme connector model som Exchange, hvilket giver mulighed for meddelelser og opdateringer fra tredjeparts-tjenester som fx Twitter. Derudover fuld understøttelse til Microsoft Bot Framework, så man kan tilføje intelligente første – og tredjepart tjenester i team-miljøet.

4. Sikkerhedsniveau som teams kan stole på
For det fjerde har Microsoft Teams det avancerede sikkerhedsniveau og overholdelse af compliance regler, som Office 365-kunder forventer og er vandt til. Data er krypteret og overholder centrale standarder, herunder EU standardbestemmelserne, ISO 27001, SOC 2, HIPAA m.fl. og kører ud fra samme hyper-sikrede datacentre som Office 365.

 

Tænd for Microsoft Teams I dag
Adactit har arbejdet med Microsoft Teams i de sidste par dage og det er vores vurdering, at mange organisationer med fordel vil kunne bruge Microsoft Teams.

Office 365 administratorer kan aktivere Microsoft Teams gennem Office 365 admin center.

 

 

Derefter skal man installere Teams på pc, mac, smartphone.

 

Microsoft Teams vs. Yammer?
Yammer er fortsat en central del af Microsofts vision om samarbejde i Office 365 på tværs af organisationer og bruges i dag af 85% af alle Fortune 500 virksomheder og millioner af medarbejdere over hele verden og der bliver stadigvæk investeret markant i Yammer.

Microsoft Teams er udviklet for at styrke det daglige arbejde i teams. Det korte svar er derfor, at Yammer er optimalt for større grupper og gennemsigtig kommunikation i hele virksomheden (tænk Socialt Medie), mens Microsoft Teams er optimalt for mindre teams, der arbejder mere i realtid. 1-til-mange kommunikation vs. 1-til-færre kommunikation og realtids samarbejde.

Læs mere om Teams/Yammer i denne blog eller kontakt en af Adactits eksperter for at høre mere om jeres muligheder med Microsoft Teams.