Profil


Historien | Værdier | Microsoft Partner | Ekspertviden | Forretningsforståelse | Passion | Drøm | Info

Adactit – kåret som verdens bedste Microsoft Cloud Partner 2015.

Navnet Adactit kommer af det latinske ord adactus, som betyder at bringe fremad. Det har vi sammenskrevet med ‘IT’ til et unikt ord. Vi ønsker med Adactit, at bringe vores kunder fremad ved hjælp af IT.

 

Historien

Adactit blev grundlagt i 2011, med en brændende passion om at forbedre vores kunders produktivitet vha. Cloud værktøjer. Grundlæggeren, Jesper Grønbæk, kunne efter en lang lederkarriere i Microsoft se, at markedet havde brug for en anderledes IT-partner.

En partner, som fokuserer på Microsofts Cloud services.

En partner, som ikke er grundlagt af teknikere, men af forretnings-orienterede folk, der bruger IT som et redskab til at forbedre produktiviteten. En partner, som fokuser på menneskene, som skal bruge IT-løsningerne, vha. forandringsledelse og effektiv online-træning til at sikre de nødvendige kulturelle ændringer og uddannelse af brugerne.

Efter at have arbejdet med Microsofts produkter i mere end 10 år og Microsofts Cloud produkter intensivt siden 2009 har vi gjort vigtige erfaringer. Vi ved, hvor store produktivitetsmuligheder virksomheder kan opnå, når de vælger den rigtige Cloud løsning, med den rette implementering, træning og uddannelse.

 

Værdier

De 7 cirkler i vores logo symboliserer vores 7 værdier:

1. Tilfredse kunder
Vi lever af tilfredse kunder og stræber efter at alle vores kunder er ambassadører for Adactit.

2. Kontinuerlige forbedringer
Vi søger hele tiden at blive bedre til at levere og supportere vores kunder. Derfor vil vores kunder opleve at vi fx altid efter endt projekt, spørger til hvordan vi kan blive endnu bedre.

3. Kommunikation i øjenhøjde
Vi ønsker at kommunikere i teknik sprog til teknikere og forretningssprog til forretningsansvarlige – altid på en måde så vi forstår og ikke taler forbi hinanden.

4. Brugeranvendelse
Alt for mange it firmaer går igen, når det tekniske projekt er leveret. Vi bliver indtil alle brugere er trænet og sikrer at træning og brugeranvendelse er tænkt ind i alle projekter.

5. Bedste venner med Microsoft
Vi tror på værdien af et stærkt partnerskab med Microsoft.

6. Ambitiøse og passionerede mennesker
Vi brænder for de forretningsmuligheder Cloud giver.

7. Fokus, fokus, fokus
Vi har fokus på Microsofts Cloud løsninger. Vi tror på at vores kunder får glæde af vores ekspertviden. Og vi har et netværk af betroede samarbejdspartnere, som vi kan henvise til for andre it behov.

Certificeret Microsoft Partner

Adactit er certificeret Guld Partner, på baggrund af vores dokumenterede kompetencer og salg af Cloud løsninger. Det betyder, at vi har kompetente medarbejdere, og vi har et særligt tæt samarbejde med Microsoft, hvor vi kan trække på ressourcer hos Microsoft, til glæde for vores kunder. Adactit bliver ved med at investere i træning og uddannelse af vores medarbejdere, så vi kan opretholde vores certificeringer, samt holde os ajour med udviklingen i alle Microsofts Cloud Services.

Adactit blev i juni 2015 kåret som ’Worldwide Microsoft Small & Midmarket Cloud Solutions Partner of the Year’. Vi er også blevet anerkendt af Microsoft Danmark som årets partner med priserne ’Årets Pris for Kundetilfredshed 2015’ og ’Årets Adoption & Consumption Partner 2015’.

Fokus og ekspertviden

Adactits fokus er på Microsoft Cloud og her specifikt Office 365 (inkl. individuelle løsninger), Microsoft Azure og Microsoft Intune. Dette betyder, at vi kan blive ved med at være eksperter, selvom Microsoft kontinuerligt udvikler produkterne.

Pga. vores fokus, kan vi holde vores medarbejderes viden ajour ved at deltage i stort set alle kurser Microsoft holder, samt vha. deltagelse i konferencer, web-casts, blogs, nyhedsbreve m.m. Udviklingen af Office 365, Azure og Intune sker så hurtig, og der kommer kontinuerligt nye funktionaliteter, så det kræver 100% fokus for at kunne bibeholde vores ønske om at være Danmarks dygtigste Microsoft Cloud partner. Vores medarbejdere har dog en bred og dyb viden om mange beslægtede teknologier og når vi ikke selv er eksperter, henviser vi med glæde til andre betroede samarbejdspartnere, mht. andre IT-mæssige behov.

 

Forretningsforståelse

Adactit er grundlagt af forretningsorienterede mennesker, som har fokus på produktivitetsgevinster i vores kunders forretning.

Der er for mange IT-firmaer, som er grundlagt af dygtige teknikere, men som er for fokuseret på teknikken, og ikke har nok forståelse for forretningen.

Adactit er en anderledes IT partner. Vi har ansatte med forretnings-orienterede baggrunde fra bl.a. Microsoft, NNIT, PricewaterhouseCoopers Consulting, Nykredit, CBS m.m., som er vant til at tænke forretningsorienteret.

Vi ser ikke en IT løsning som et mål i sig selv, men som et middel og redskab til at forbedre produktiviteten.

Vi gør en dyd ud af at tale et sprog de fleste mennesker forstår, og ikke bare teknisk fagsnak.

 

Stor erfaring og passion for Cloud løsninger

Vi har arbejdet med Microsofts produkter i mere end 10 år, og intensivt med Microsofts Cloud produkter siden 2009. Firmaets stifter Jesper Grønbæk er den i Danmark, som har arbejdet længst tid med produkterne, qua hans tidligere Microsoft job som ansvarlig for lanceringen af Office 365 i Danmark.

Firmaet er grundlagt på en begejstring for, hvad produkterne kan bibringe af produktivitetsgevinster til virksomheder, hvilket vi har erfaret fra vores egne kunder og gennem Microsofts andre kunder i Danmark og udlandet.

Vi hjælper med at vælge den rigtige Cloud løsning, og tilbyder den rette implementering, træning og uddannelse, så I kan få de optimale fordele ud af løsningen.

Drøm

Vores drøm er at skabe en større globalt sælgende virksomhed, som er en af verdens førende, inden for realisering af produktivitetsforbedringer ved hjælp af Cloud baseret IT.

Info

Adactit ApS
Masnedøgade 20,1
2100 København Ø

CVR nr.: 34 07 37 40. Danske Bank: 4180 4777701916

Adactit brochure.

Læs gældende forretningsbetingelser her. Standard terms & conditions.

Læs om brug af cookies på hjemmesiden og behandling af personlige oplysninger.